Grimer & Halsremme

Grimer og halsremme til heste

Grimer og halsremme er væsentligt udstyr til hesten og har til formål at hjælpe dig med at håndtere og kontrollere din hest. Hos Jessens Rideudstyr finder du et stort og varieret udvalg af forskellige grimer til heste i alle prisklasser. Uanset hvilken grime du vælger, får du udstyr i lækker kvalitet, som du helt sikkert vil kunne få meget glæde af.


 

preload spinner

Oplev et stort udvalg af grimer til heste hos Jessens Rideudstyr

En grime til hesten findes i en lang række forskellige udgaver, og hos Jessens Rideudstyr kan du med al sandsynlighed finde en grime, der passer til netop din hest, hvad end det drejer sig om størrelse, materiale eller formål. 

Vi tilbyder et stort udvalg af grimer i høj kvalitet og med en pålidelig komfort fra en lang række anerkendte leverandører, så du nemt kan finde din favorit. Uanset om du er på jagt efter billige grimer eller mere eksklusive grimer, går du bestemt ikke forgæves hos os. 

Mangler du også tilbehør til din grime? Så tag et kig på vores store udvalg af tilbehør til grimer, hvor du finder mange forskellige træktove, karabinhager og diverse beskyttelse til din hest.

Sådan vælger du den rette grime til din hest

At vælge den rigtige grime til din hest kan virke som en simpel opgave, men det er faktisk en vigtig beslutning, der kan påvirke din hests trivsel og komfort. Når du vælger en grime til din hest, anbefaler vi derfor, at du tager nærmere stilling til faktorer såsom:

Størrelse

Først og fremmest bør du vælge den rigtige størrelse grime til din hest. En for stor eller for lille grime kan forårsage ubehag eller i værste fald skade din hest. Derfor er det altid en god idé at måle din hest hoved omkring næsen og ørerne for at finde en grime i den rette størrelse. Du kan med fordel gå efter en justerbar grime, så du nemt kan tilpasse dens størrelse til din hest og samtidig blive ved med at bruge den, mens hesten vokser. En god retningslinje er, at bruger din hest størrelse, cob eller pony i trense, så bruger den højst sandsynligt også denne størrelse i grime.

Materiale

De fleste grimer er lavet af nylon. Dog kan du også finde grimer til heste i andre materialer såsom læder, lammeskind og med imiteret pels. Lædergrimer er mere traditionelle og kan i flere tilfælde være mere behagelige for din hest. Lædergrimer kræver dog generelt mere vedligeholdelse og prisen er typisk en lidt anden end nylongrimer. 

Nylongrimer er som regel ganske holdbare og nemmere at vedligeholde end lædergrimer. Det er dog vigtigt, at du sikrer dig, at du vælger en grime i nylon, som er mest mulig behagelig for din hest, da de kan risikere at gnave huden på hesten, hvis grimen ikke passer ordentligt.

Endeligt kan du overveje en grime med foring i blandt andet lammeskind eller imiteret pels. Det kan især være et godt valg, hvis du oplever, at din hest har problemer med gnavesår som følge af grimen. 

Formål

Vi anbefaler også, at du tager højde for formålet med din grime. En almindelig grime til heste bruger du normalt til at kontrollere hesten på jorden. En grime med en hingstekæde kan du derimod bruge til at træne hesten til ikke at gå og trække af med dig. En grime med et hingstekæde er også god til at kontrollere hesten, hvis der skulle opstå en nødsituation. Af den grund kan det være en ganske fornuftig idé at have en grime med hingstekæde til rådighed.

Få grundig vejledning i valget af grime hos Jessens Rideudstyr 

Er du stadig en smule usikker på, hvilken grime passer bedst til dine og din hests behov? Hos Jessen Rideudstyr er vi altid klar til at hjælpe dig med at finde det bedste udstyr til dig og din hest. Tøv derfor ikke med at kontakte os på mail eller telefon. Du er også mere end velkommen til at besøge os i vores butik i Kolding. Så sørger vi for at give dig grundig vejledning og anbefalinger til valg af grime til heste.