Bid

Bid til heste

 

Et bid er noget af det vigtigste udstyr i ridning, og det er afgørende at vælge det rigtige bid til din hest, hvis du vil opnå en optimal rideoplevelse. Hos Jessens Rideudstyr har vi mange modeller af bid fra bl.a. Stübben, Herman Sprenger og Neue Schule. Her på siden kan du se vores udvalg af bid til alle discipliner såsom spring og dressur. Find dit nye bid herunder. 

Opdag et stort udvalg af bid til heste hos Jessens Rideudstyr

Et bid består af en metalstang, der placeres i hestens mundvige, og det bruges til at kommunikere med hesten via rytterens hånd. Hestens mund er dog ganske følsom, og et bid kan have stor indflydelse på dens adfærd og præstation. Heldigvis tilbyder vi hos Jessens Rideudstyr en lang række forskellige modeller til alle tænkelige ridediscipliner samt bid til heste med særlige behov. Blandt vores udvalg her på siden finder du eksempelvis:


 

Trensebid, der er de mest almindelige hestebid med to eller tre dele, og som anvendes i mere eller mindre alle discipliner

Bridon, der er et tyndt to- eller tredelt bid, hvor ringene også er mindre og hovedsageligt bruges i sammenhæng med et kandarstang.

Kanderstænger, der består af to bid: bridon- og stangbid, og som typisk anvendes til dressur

Stangbid, kan være en lige stang eller en stang med tungefrihed eller en to-delt eller tre-delt stang som anvendes specielt til islandske heste.

 

Uanset om du har en ung hest, en sensitiv hest eller en hest med specielle behov, har vi med al sandsynlighed det rigtige bid til din hest.

 

preload spinner

Guide: Hvilken bid passer til din hest?

Der findes en lang række forskellige bid på markedet, og der kan være stor forskel på de forskellige typer af bid. Derfor er det yderst vigtigt at kunne finde frem til netop dén type bid, som passer bedst til din hest. Når hesten føler sig tilpas og fortrolig med sit bid, vil du nemlig opleve, at det er nemmere at få din hest til at samarbejde, og i sidste ende har det afgørende betydning for rideoplevelsen for både hesten og rytteren


Herunder kan du blive klogere på de forskellige typer bid til heste med forskellige behov, og hvad du bør gå efter, når du vælger et nyt bid til hesten:

 

Bid til unghest

Når du skal tilride en unghest, er det vigtigt at have det rigtige bid. Et godt starterbid til ungheste skal være anatomisk korrekt og ligge stabilt i hestens mund. Som regel vil det være en god idé at starte ud med et muffebid, der består af faste ringe i en blød form, hvilket hjælper med at sørge for, at biddet ligger stabilt i munden. 


Bid til sensitiv hest

Sensitive heste kan være ekstra følsomme i munden, hvorfor det kan være ganske svært at finde det rette hestebid. Et godt bid til en sensitiv hest er generelt et roligt bid, der bidrager til at skabe tillid mellem hest og rytter. Det hjælper også med at skabe positiv kontakt i ridningen. Hos os kan du finde flere forskellige bid, der er særligt udviklet til sensitive heste. 


Bid til stærk hest

Bliver din hest nemt meget ivrig, eller er den ganske stærk fortil, kan det være nødvendigt at vælge et stærkt bid, så hesten ikke bliver helt ligeglad med biddet. Her kan især et stærkere trensebid, pelham-bid, ophængt bid, stangbid eller kuglebid være en fordel at bruge.

 

Baucher bid

Baucher bid er en populær type bid med ophæng og formet som et muffebid. Det gør, at baucher bid ligger helt stabilt i hestens mund. Denne type hestebid kan især være nyttig for heste, der har følsomme munde, problemer med balance eller tendens til at kaste hovedet.


Bid med tungefrihed

Bid med tungefrihed kan være et godt alternativ til traditionelle bid. Disse bid giver hesten mere frihed til at bevæge tungen, hvilket kan bidrage til bedre komfort og mundhygiejne. Dette kan især være til stor gavn for for heste med følsomme munde, stor tunge, tandsmerter eller høje stressniveauer. Bid med tungefrihed kan også hjælpe med at reducere spændinger i nakke og kæbe, og forbedre kommunikationen mellem hest og rytter.

 

Sådan ved du, om biddet sidder korrekt på din hest

Det er ikke altid lige nemt at vide, hvorvidt biddet sidder korrekt på hesten. En måde, hvorpå du kan tjekke dette, er ved at observere, om hesten er urolig eller gumler meget på biddet - når hesten slapper af, bør hestens tunge være afslappet og kunne ses ved hestens lader. Hvis biddet sidder korrekt, vil det også sidde tæt ind til hestens mundvige - dog uden at gå imod hullerne til ringene. Hvis du bruger et muffebid, bør du sikre, at det ligger helt til i begge sider af mundvigen, uden at det bliver presset af D-ringen. 

 

Prøv dit bid i op til 7 dage, før du beslutter dig

Vi er naturligvis klar over, hvilken jungle det kan være, at finde det rigtige bid til din hest. Oftest kræver det, at du prøver dig frem. Derfor tilbyder vi hos Jessens Rideudstyr hele 7 dages test af hestebid fra Neue Schule, Herman Sprenger og Stübben. 

 

Det vil sige, at du køber biddet, hvorefter du kan ride med det i op til 7 dage. Viser det sig, at biddet ikke er det rigtige for dig og din hest, kan du nemt returnere biddet, og få dine penge tilbage. Du betaler kun 100,- for at have testet biddet. Ved tilbagelevering af de testede bid, bør du huske at vedlægge kvittering og emballage samt rengøre biddet. 


Vi er klar til at hjælpe dig med at finde det perfekte hestebid

Er du stadig i tvivl om, hvilket bid er det rette for din hest? Hos Jessens Rideudstyr står vi klar til at vejlede i valg af korrekt bid for dig og din hest. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har spørgsmål til valg af bid eller på anden måde har brug for hjælp. Ligeledes står vi klar til at hjælpe dig med personlig rådgivning i butikken i Kolding.